Hej! Jeg hedder Lærke
Jeg er 37 år og autodidakt fotograf fra Sydfyn. Her bor jeg i de smukkeste omgivelser på toppen af en bakke. Til dagligt arbejder jeg som strikkedesigner (udover fotograf) og har der igennem opdaget, at jeg elsker at tage smukke billeder.
For mig er det dybt fascinerende hvordan man kan fange en speciel stemning i et enkelt billede. Jeg finder det meste af min inspiration i kærlighed mellem mennesker samt den nordiske natur og dens rolige afdæmpede farver og fantastiske lys.
Når jeg ikke er at finde med enten strikketøjet eller et kamera i hånden (hvilket er sjældent, for jeg er en mester i at multitaske) er jeg oftest sammen med min mand, vores to små børn og lille flok høns.
